Bustur til Hofmansgave
Hofmansgave er en gammel herregård, hvor Hofman-Bang-slægten engang boede. I dag er herregården ejet af en stifltelse, som driver et moderne landbrug med mange afgrøder samt automatiserede stalde.
Historisk park
Hofman-Bang-slægten boede på herregården i flere generationer. De var alle videnskabsmænd, botanikere og kunstnere, og derfor var landbruget og parken meget interessant for dem. Herregården ligger smukt med udsigt over Odense Fjord og Kattegat - tæt på Fyns eneste hedeområde Enebærodde.
Bogen Dværgenes Dans af Anne Marie Løn, med hovedpersonen dværgen Tyge Willhof-Holm, er inspireret af Hofman-Bang slægten.
Hofmansgave er i dag en stiftelse, og hovedbygnngen kan normalt kun ses udefra. Derimod er der året rundt adgang til parken med mange sjældne træer og planter.
I parken ligger Danmarks Kartoffelmuseum, der har åbent fra påske til oktober. Her kan du se en lille gennemgang af kartoflens historie.
I et lille skitsemuseum er fantastiske skitser og skulpturer lavet af søstrene Ellen og Ausa Hofman-Bang udstillet. Frøknerne Hofman-Bang blev de sidste beboere på godset.
Det er muligt efter aftale at få en guidet rundvisning i den historiske hovedbygning og i den smukke park, hvor der er mange sjældne træer og planter.
Rundvisninger er muligt for grupper på hverdage mellem kl. 8 og 16.
Agroindustriel virksomhed
Godset Hofmansgave er i dag en stor moderne agroindustriel virksomhed, som blandt andet dyrker hvede, byg, majs, spinatfrø, græsfrø samt juletræer og pyntegrønt. Der produceres mælk fra en større sortbroget malkebesætning, og de moderne stalde er automatiserede med blandt andet malkerobotter.
Efter aftale kan rundvisning i landbruget arrangeres, dog ikke weekend.
Fakta om besøget: Tid: 1 – 1,5 time |
Foto:VisitNordfyn
Din egen turbeskrivelse - gem den eller print den ud
Verkaufsleiterin
Hofmansgavevej
Länge: 10.484573
Breite: 55.538753