Bustur til Kunstnerhjemmet hos Else Friis og Jørn Anderson
Else Friis er billedkunstner og laver også skulpturer, og Jørn Anderson er trædrejer. Besøg dem i deres hyggelige hjem, hvor de fortæller om deres kunst og viser værksted og studio frem.
Kunstnerparret fortæller gerne om deres arbejde med kunst og kunsthåndværk. Efter aftale tilbereder og serverer Else og Jørn gerne lidt lækkert af egne produkter fra haven.
Få fortællingen fra træet i skoven til skålen på bordet
Jørn skaber unikke værker af dansk træ, og gerne af træ med historie. Hans værksted emmer af kreativitet, og på smittende vis formidler han sin kærlighed til træet og design. Jørn illustrerer arbejdet fra tegneblokken – det nyfældede træ - tørreprocessen – våddrejning – drejning – pudsning og efterbehandling til det færdige værk.
Læs mere på kunstnerhjemmet.dk – facebook.com/joernanderson - instagram.com/andersonjorn
Få fortællingen om det tomme lærreds forvandling
Else er inspireret af relationer mellem natur og mennesker. Hun arbejder med et utal af teknikker, primært med akryl på lærred. Else fortæller levende om sammenhængen mellem de farverige pop art ansigter og abstraktionerne med natur og mennesker. Efter aftale kan Else tilbyde workshop til mindre grupper. Se mere på kunstnerhjemmet.dk - facebook.com/elsefriis - instagram.com/elsefriis
Kan en gulerod skynde sig?
Ja, det kan den faktisk, men den bliver ikke bedre af det. Det samme gælder de øvrige grøntsager og frugter, Else og Jørn dyrker. I deres køkkenhave er hastighed ikke et kvalitetsparameter. Besøger I dem ved sommertid, er der også mulighed for at hilse på deres glade frilandsgrise og høns.
Fakta om besøget: Tid: 1-2 timer efter aftale |
Foto:Else Friis
Din egen turbeskrivelse - gem den eller print den ud
Verkaufsleiterin
Huggetvej
5400
Länge: 10.068251
Breite: 55.551084